Grønttorvet Masterplan for ny grøn bydel på tidligere industriområde

Med udgangspunkt i Grønttorvets industrihistorie udvikles ”Ny Valby” i Valby. Den nye bydel bliver en grøn og indbydende boligbydel med fokus på fællesskab og sammenhæng med de omkringliggende byområder. Arealet på lidt over 20 fodboldbaner planlægges med fokus på fællesskabet og får delebiler, byttestationer og fælles væksthuse, der gør hverdagen lettere og styrker fællesskabet i bydelen.

Haller danner rammer for et grønt parkanlæg

Der skabes værdi og identitet for bydelen ved at bygge den op omkring en grøn park, hvor Grønttorvshallerne lå før. Hallernes søjler bevares og bliver rammen om et grønt rekreativt anlæg. Parken i den nye bydel omgives af karrébebyggelser med lejligheder, byhuse og rækkehuse.

Fokus på landskabelige kvaliteter

Den grønne deleby er en mangfoldig tæt by, med trygge rammer, menneskelig skala og stærk identitet. De landskabelige kvaliteter skaber gode, varierede byrum og aktiviteter i byen. Med rekreative arealer som fælles væksthuse og køkkenhaver styrkes fællesskabet og “den grønne, spiselige by”.

 

Bygherre
Ny Valby A/S
Hvornår
2014 –
Hvor
Valby, Danmark
Areal
14,5 ha
Samarbejdspartnere
POLYFORM
WERK
2+1
ViaTrafik
Habitats
Team
Jonas Sangberg
Thomas Kock
Jenný Haraldsdóttir
Henrik Faurskov
Christer Nesvik
Martin H. Andersen
Signe Hertzum
Mette Susanne Hansen
Johannes Grove