Transformation af Odense Havn

Masterplanen for Odense Havn skaber rammerne for transformation af den tidligere industrihavn til en livlig, ny, tæt bydel nær skov, vand og Odense Centrum. Afsættet for masterplanen er områdets særegne identitet, store skala og postindustrielle historie og kulturarv. En arv som bliver videreført i den nye bydel. Bydelen skal være med til at styrke Odense som storby med funktioner og destinationer på Odense Havn, der, med en socialt bæredygtig vinkel, appellerer bredt til hele befolkningen.

Bæredygtige og robuste rammer

Masterplanen er opdelt i en række kvarterer, som bindes sammen af en række byrum, koblinger til resten af Odense og en ny havnepromenade. Det kommende byliv på havnepromenaden understøttes af åbne stueetager og offentlig adgang til kajer og vand. Resultatet er en enkel, fleksibel og bæredygtig plan, som definerer et sæt robuste rammer for de næste mange års udvikling af Odense Havn.

Bygherre
Odense Havn
Hvornår
2014 –
Hvor
Odense, Danmark
Areal
260.000 m2
Samarbejdspartnere
POLYFORM
WERK
ViaTrafik
Procasa
Team
Jonas Sangberg
Thomas Kock
Henrik Thomas Faurskov
Lars W. Maarbjerg