Skyen Transformation af silo i Nordhavn

Med konkurrenceforslaget til transformeringen af den lille DLG-silo i Københavns Nordhavn var ønsket at skabe et monumentalt bolighus, som spiller på kontrasterne mellem nyt og gammelt, stort og småt, let og tungt. Navnet ”Skyen” er en metafor for bygningens samlede komposition: den gamle silo som en massiv rå sokkel og hvor på en ny luftig bygningsskulptur er placeret øverst mod himlen.

Boligerne i den eksisterende del af bygningen tager udgangspunkt i den tidligere silos konstruktion, råhed og organisering. Beboerne ville således kunne flytte ind i de særlige siloboliger, som er placeret i de gamle silorør, hvor der skæres omfangsrige huller til vinduer og gennemgang. Dette giver en unik, åben type lejlighed med højt til loftet. I den øverste nye del del af vil store, åbne boliger med både indeliggende terrasser og gårdhaver give en fabelagtig udsigt over hele København og Øresund.

Resultatet er en bæredygtig transformation af en del af Nordhavnens kulturarv til et moderne bolighus hvor så meget så muligt af den gamle betonbygning blev genbrugt og hvor det var tydeligt at se hvad der var nyt og hvad der var en del af den oprindelige silo.

Bygherre
Boll+ ApS
Hvornår
2013
Hvor
Nordhavn, Danmark
Areal
9.000 m2
Samarbejdspartnere
POLYFORM
WERK
Team
Jonas Sangberg
Thomas Kock
Henrik Thomas Faurskov
Jenný Haraldsdóttir
Christer Nesvik
Mikkel Damsbo
Johannes Grove
Martin Klingner
Rie Davidsen