Livsrum Kræftcenter bygget i genbrugsmursten

Kræftrådgivningscenteret ”Livsrum” er et byggeri med mangfoldige rumforløb af varierende størrelser med forskellige højder og nicher, der inviterer til ophold, spontanitet og opmærksomhed. Bygningen skal inspirere det enkelte menneske til at opsøge rådgivning. Centrets huse er bygget i en skala i henhold til de omkringliggende bygninger, så de passer ind i den eksisterende struktur på området.

Et varmt og empatisk rådgivningscenter

I 2014 modtog Livsrum Aalborg Kommunes bygningspræmiering, og af motivationen fremgik blandt andet: ”Det samlede byggeri udgør en fin afslutning på villakvarteret, da det tilpasser sig i skala og struktur i de fem separate huse. Indvendigt er der arbejdet med varme materialer, og ruminddelingen er sympatisk, som understøtter formålet med byggeriet. Endvidere er det en sympatisk tanke, at der for byggeriet er tænkt på genbrug og bevaring. De smukke facader af genbrugssten har en fin patina og spiller sammen med de enkle, grønne omgivelser.”

Målet med rådgivningscentret har været at åbne dørene til et velkomment og varmt sted for de, der måtte ønske at søge rådgivning. For de besøgende skal rådgivningscenteret skabe rolige og rare omgivelser, så man fjerner deres fokus på at være kræftramte.

 

Bygherre
Kræftens Bekæmpelse
Hvornår
2012-2013
Hvor
Aalborg, Danmark
Areal
Ca. 1.000 m2
Samarbejdspartnere
POLYFORM
WERK
Grontmij A/S